Hus Forbi

Kfum´s socialarbejde, Cafe Parasollen Aalborg er distributører for Hus Forbi i Aalborg.

Som distributører er vi helt på linje med Hus Forbi’s formål.

Hus Forbi tjener et dobbelt formål:

At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne.

Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed.

At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til.

For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på ‘lovlig’ vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for. Indholdet i Hus Forbi produceres af professionelle freelancejournalister og fotografer. Den redaktionelle linje fastlægges af redaktøren som er ansat i sekretariatet.

Hvis du vide mere om Hus Forbi, så kan du læse mere på deres hjemmeside.

Parasollen er distributør for Hus Forbi